Vitaminer

Vitamin D og dets funktioner

D-vitamin dannes naturligt i huden, når den påvirkes af solens stråler og særligt dem, der kaldes UVB stråler.

D-vitaminet bidrager til rigtig mange funktioner og indgår i mange store og små processer i kroppen.

D-vitamin bidrager til optagelse af kalk fra tarmsystemet til brug for bl.a. tænder, knoglerne og en optimal muskelfunktion. Vitaminet har ligeledes en meget vigtig funktion i forhold til et normalt fungerende immunforsvar, og særligt den del, der har med infektioner og lignende at gøre.

CPHMED giver dig muligheden for at få målt dit D-vitamin niveau i blodbanen. Det foregår via en veneblodprøve, der bliver analyseret på et af vores laboratorier. Pris 399,- book online HER

Hvad har Vitamin D med Calcium at gøre?

Er Vitamin ikke bare lig med sol?

En af D-vitaminets vigtigste roller er opretholdelse af calciumbalancen ved at sikre en tilstrækkelig mængde calcium i blodet, hvorved det har en både direkte og indirekte indvirkning på både knoglenedbrydning og -opbygning. Hvis calciumniveauet i blodet er lavt, vil biskjoldbrudskirtlen afgive en øget mængde parathyroidea-hormon, der stimulerer nyrerne til at aktivere D-vitaminet i nyrerne.

Det aktiverede D-vitamin bidrager til opretholdelsen af calcium på tre måder:

  • Øge absorptionen af calcium fra tarmen
  • Frigive det calcium der er lagret i knoglerne
  • Nedsætte tabet af calcium med urinen

D-vitamin regulerer således calciumindholdet i blodet, i samarbejde med skjoldbruskkirtelhormonet calcitonin, der hæmmer frigørelsen af calcium fra knoglerne. Dog har Vitamin D en række andre funktioner, og – udover ovenstående – har D-vitamin en:

  • Bred effekt på mange cellers både vækst, deling og apoptose.
  • Vigtig regulatorisk effekt af immunforsvaret.
  • Antiinflammatorisk effekt.

Derudover menes D-vitamin også at have en effekt på muskelcellerne og mangel på D-vitamin er associeret med muskelsvaghed.

Tilbydes i følgende sundhedscentre

Region Hovedstaden
Dit abonnement kunne ikke gemmes. Prøv igen.
Du er nu tilmeldt CPH Medicals nyhedsbrev.

Hvad er Meningokok-meningitis?

Meningokok-meningitis, også kendt som bakteriel meningitis eller meningokoksygdom, er en bakteriel infektion der skyldes meningokokker – der inddeles i grupperne; A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E. Meningitis er en infektion af hinderne rundt om hjernen samt rygmarven der kan medføre alvorlige skader på nervesystemet og uden korrekt behandling kan døden indtræffe på få timer. Meningokoksygdom spredes via dråbesmitte ved nærkontakt, med sekret fra luftvejene eller fra spyt fra en person som er inficeret med bakterien. Mange mennesker er bærere af meningokokker i næse og svælg, uden at være syge – såkaldte raske bærere. Meningokokker dør hurtigt udenfor kroppen og overføres ikke via madvarer.

Meningokoksygdom forekommer i hele verden, men den højeste forekomst ses i Afrika, og omfatter 21 lande syd for Sahara, hvor der hvert år er epidemier i tørtiden.

I Europa og USA ses den hyppigste forekomst af meningokoksygdom om vinteren og foråret.

Man kan vaccinere mod meningokoksygdom. Man kan vaccinere med en kombinationsvaccine mod grupperne A, C, Y og W, der kræves en enkel vaccination og denne anbefales givet mindst 10 dage før afrejse. Der findes en anden vaccine mod gruppen B og det primære vaccinationsforløb er her 2 doser med 1-2 måneders interval. Der findes ikke vacciner mod gruppe Z, X og 29E.