← Seneste nyt

Stadig muligt at få kvik- og PCR-test i Aarhus inden sommerferien

COVID-19 Kviktest samt PCR kan stadig fåes i Aarhus

Der er stadig en del lande – herunder USA, der uanset vaccinationsstatus, kræver friske Covid-19 test inden indrejse. Det kan dog efterhånden være svært at finde frem til et sted, hvor man kan få dem taget. I Aarhus tilbyder Copenhagen Medical fortsat kvik- og PCR-test med hurtigt svar.

En frisk Covid-19 skal der til, hvis man skal en tur til bl.a. USA i sommerferien. Det gælder uanset, om man er vaccineret eller ej. Og hvor der før var et kviktest- eller pcr-center i alle kommuner, kan de nu være svære at finde.

”Vi oplever, at en del borgere ringer til vores call-center og spørger, hvad de skal gøre, hvis de har brug for en test inden de skal rejse på sommerferie og de bliver glade, når de finder ud af, at der er en løsning tæt på dem,” siger pressechef i Copenhagen Medical Trine Baadsgaard.

Copenhagen Medical, der under Corona-epidemien drev over 40 testcentre i Region Hovedstaden har siden åbnet 14 sundhedscentre over hele Danmark, hvor man fortsat kan få både en kviktest og en PCR-test mod betaling samt en række øvrige ydelser. I Aarhus foregår det på adressen Hedeager 40, Aarhus N. Der er åbent hver dag fra kl. 9-19, lørdag-søndag kl. 10-16.

Mulighed for rejsevacciner

Udover at teste for Covid-19 tilbyder Copenhagen Medicals sundhedscentre også en række andre ydelser, bl.a. rejsevacciner og diverse former for sundhedstjek. Her kan man få målt sin bodyage, sin knoglesammensætning og f.eks. sit D-vitaminniveau. I en række af centrene er der tillige jordemoderydelser og der er flere ydelser på vej.

Copenhagen Medicals sundhedscentre befinder sig udover Aarhus i:

  • Skagen
  • Aalborg
  • Herning
  • Vejle
  • Odense
  • Næstved
  • Roskilde
  • København – flere steder
  • Hillerød
  • Tisvilde
  • Rønne

Priser:
Kviktest : 145 kr. Svar indenfor 20-30 minutter

PCR-test : 495 kr. med testsvar indenfor 24 timer

PCR-test: 795 kr. med testsvar indenfor 1-3 timer:

Se mere og book evt. tid på www.cphmed.com