← Seneste nyt

Kviktest-center på Ofelia Plads lukker fredag

Fredag er sidste dag, det er muligt at blive kviktestet på Ofelia Plads. Efter lukketid fredag d. 11. februar åbner kviktestcenteret ikke igen. 

“Vi har været enorm glade for at kunne bruge Ofelia Plads som centralt teststed i den periode, hvor der har været tryk på at blive testet. Men nu nedskaleres testkapaciteten i Danmark og skal lukke helt 6. marts og derfor tilpasser vi os selvfølgelig behovet,” siger Trine Baadsgaard, pressechef i Copenhagen Medical, og afslutter: ”Vi følger selvfølgelig situationen nøje, og tilpasser os løbende.”

Det er frem til 6.3. stadig muligt for københavnerne at få en kviktest i hovedstaden med testcentre på bl.a. Frue Plads, Fisketorvet og Fields. 

Der er altid muligt at se åbningstider, andre lokationer samt den forventede køtid på hjemmesiden cphmed.com. For lettere registrering, anbefales der at downloade Copenhagen Medicals Kviktest app inden ankomst.